-
I dag rettes Danmarks diplomatiske øjne mod en retssal i Grønland
ソース: BDK Borsnyt / 15 8 2024 00:05:24 America/New_York
Godmorgen! Torsdag skal den miljøaktivist, der har sat Danmark i en diplomatisk klemme, i retten. Men først dagens andre vigtige overskrifter. Tophistorier Et lejemord giver 500.000 svenske kroner. Onsdag tikkede endnu et »jobopslag« ind i en hemmelig svensk chatgruppe. Bent Winther: Fritid er den »nye valuta i dansk politik« – et stort pendul er svinget. Prisen på ejerlejligheder styrer mod rekord. Her har husejerne tjent næsten 60.000 kroner om måneden i år. Harris' succes afslører den ubehagelige sandhed om præsident Biden, skriver Berlingskes USA-korrespondent i en analyse. Islamforsker og professor Thomas Hoffmann blev stemplet som islamofob i et anonymt »faktaark«. Nu støtter Københavns Universitet ham og kalder det »forsøg på karaktermord«. Dagens vigtige: Videomateriale kan blive afgørende, når omstridt miljøaktivist torsdag skal for retten Det satte Danmark i en diplomatisk klemme, da den 73-årige miljøaktivist Paul Watson blev anholdt i Grønland den 21. juli på baggrund af en international arrestordre udstedt af Japan. Japan kræver aktivisten udleveret, mens Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har opfordret Danmark til at løslade Paul Watson og ikke udlevere ham til retsforfølgelse i Japan. Med denne tvist er scenen sat, når Sermersooq Kredsret torsdag skal tage stilling, om Paul Watson skal forblive varetægtsfængslet i Nuuk. Den japanske arrestordre kom efter en hændelse i 2010, hvor miljøaktivister smed en stinkbombe mod et japansk hvalfangerskib i Antarktis. Japanske domstole fandt, at stinkbomben havde ramt en person på fangerskibets øvre dæk. Efter episoden blev den newzealandske aktivist Pete Bethune anholdt og retsforfulgt i Japan. Paul Watson er sigtet for medvirken i episoden om stinkbomben, selvom han ikke befandt sig i den gummibåd, hvorfra stinkbomben blev kastet. Netop Pete Bethune kan dog blive en central figur under dagens retsmøde. Berlingskes Asienkorrespondent, Alexander Sjöberg, har forud for retsmødet talt med Lamya Essemlali, der gennem flere år har bedrevet aktivisme med Paul Watson. Hun beskriver, at Pete Bethune i fængslet i Japan følte sig tvunget til at skrive under på, at det var Paul Watson, der havde givet ordren om at borde det japanske fangerskib – han har dog angiveligt senere fortrudt, at han skrev under. Lamya Essemlali mener, at videomateriale beviser, at Paul Watson ikke gav denne instruks. Samtidig siger Watsons advokater, at de også på baggrund af videomateriale vil bevise, at der ikke var nogen på det japanske fangerskibs øvre dæk, som indgår i det, Japan har sigtet Watson for. Dagens Pilestræde For mange danskere er covid-19 et overstået kapitel, men for Tyra Grove Krause, der er faglig direktør i Statens Serum Institut, er det en opgave, at vi er bedre forberedt på næste pandemi – for den kommer. En undersøgelse fra WHO viste for nylig, at vacciner har reddet næsten to millioner liv i Europa og 17.000 liv i Danmark. Så hvad har vi lært? Er WHOs nye beregninger det endelige dødsstød til alle dem, der var imod vaccinen? Gæst: Tyra Grove Krause, faglig direktør i Statens Serum Institut Vært: Kaare Svejstrup Fik du læst? Pensionsalder | Ulrik Bie: Mette Frederiksen åbner en Pandoras æske af frygteligheder Krigen i Ukraine | Flygtede russere raser over Putins skønmaleri: »Bare lad være med at lyve for os« Kommentar| Ingen forstår, hvad Harry og Meghan egentlig vil. Nu truer en skæbne værre end glemslen God dag! https://www.berlingske.dk/dagens-overblik/i-dag-rettes-danmarks-diplomatiske-oejne-mod-en-retssal-i